Med Pengesnakken håber vi at opmuntre og inspirere forældre og børn til en åben, afslappet og lærerig dialog om penge. I en verden med stort set ingen kontanter er penge og deres værdi blevet et abstrakt begreb, som gør det sværere for forældre at forklare og for børn at forstå. Med Pengesnakken ønsker vi at lægge grunden til, at morgendagens voksne kan træde ind i voksenlivet med gode, sunde og bæredygtige tanker omkring økonomi – tanker, som minimerer risikoen for, at de havner i en uligevægtig økonomisk situation.
Alle børn er forskellige og deres forudsætninger ligeså. På pengesnakken.dk præsenterer vi tips og gode råd baseret på viden og mange års erfaring fra både os, vores eksperter og sagkyndige. Der findes ingen gyldne regler, intet rigtigt eller forkert, når det kommer til at tale om penge med børn. Det, vi håber, er, at du, som forælder, får nogle tips til, hvad du skal tale med dit barn om, og at vi kan bidrage med inspiration til, hvordan du kan tale om penge i hverdagen. Det vigtigste er at komme i gang med pengesnakken ved spisebordet derhjemme.
”Hos Alektum Group har vi en tydelig vision – at guide og inspirere mennesker til en balanceret og bæredygtig privatøkonomi. Vi har i mange år arbejdet aktivt for at realisere vores vision, blandt andet gennem vores initiativ ”Shoppe Lagom”. Desværre ser vi, at flere og flere unge havner i gældsfælden, og dette vil vi forsøge at modvirke. Vi ønsker at gøre en forskel ved at fremme unges viden om privatøkonomi. Forskning viser, at økonomiske vaner bliver dannet allerede, når børnene er små. Derfor ønsker vi med Pengesnakken at tilbyde forældre inspiration, information og de værktøjer, de behøver for at give deres børn en god økonomisk ballast og forståelse, inden de træder ud i voksenlivet”
Moa Tyborn, direktør for kommunikation og markedsføring hos Alektum Group.